Planlagt service og vedligehold stiller høje krav til samarbejde på affaldsenergianlæg
Hvert år gennemføres et planlagt produktionsstop for at servicere, vedligeholde og reparere anlægget til produktion af varme og el. Vedligeholdsafdelingen har brug for et ordentligt samarbejde med serviceleverandørerne under den intense revision.
ARC er et moderne affaldsenergianlæg. Anlægget under Amager Bakke omdanner affald til varme og el i hovedstadsområdet.
Vedligeholdsafdelingen er ansvarlig for, at det store anlæg kører optimalt i forhold til selskabets forsyningspligt og i forhold til de betydelige tab af indtægter, når anlægget er ude af drift.


Revision – en intens affære med høje krav
En gang om året gennemføres en revision med planlagt produktionsstop.
Under revisionen bliver hele anlægget inspiceret og serviceret af mere end 150 erfarne stilladsmontører, mekanikere, smede, elektrikere, højtryksspulere og andre relevante fagekspertiser.
Under revisionen bliver ovnen slukket, tilset og renset indvendigt med udsugning af aske og spuling for slagger.
Revisionen er en intens affære med høje krav til sikkerhed, arbejdsmiljø og samarbejde med og mellem de valgte serviceleverandører.
Samtidig er det målet at genetablere anlæggets drift hurtigst muligt.
I vedligeholdsafdelingen er det teamkoordinator, Hans Christian Laurenz, der står for at koordinere og gennemføre revisionen i tæt samarbejde med de interne og eksterne serviceleverandører.
Han fortæller, at den intense affære stiller høje krav til samarbejdsrelationerne:
”Styr på sikkerhed og arbejdsmiljø er absolut nødvendigt. Derudover er brancheerfaring, leveringssikkerhed, overholdelse af aftaler, kommunikation og proaktiv løsningsorientering blandt de vigtigste krav hos os.”


Stilladser skaber nødvendige adgangsveje
Anlægget er stort og brug af stilladser er nødvendigt for at skabe adgangsveje til anlæggets svært tilgængelige områder for servicefolkene:
”Stilladser skal vi altid bruge. Der er mange af dem. Og der er pres på. I den forbindelse oplever jeg samarbejdet med Dansk Stillads Service som helt fantastisk. De er rigtig stærke i vores branche. De kender de andre aktører, så det gør det dejligt nemt. Jeg skal ikke forklare så meget. De kender anlægget, opgaverne og vores fagsprog”, forklarer Hans Christian Laurenz.
Blandt andet skal der opstilles stillads, så ventiler, spjæld samt andre mekaniske og elektriske installationer kan inspiceres og vedligeholdes rundt omkring på hele anlægget.
Derudover er opstilling af stilladser indvendigt i ovnen et helt centralt element i stilladsopgaven. Her skal stilladserne give adgang til højtryksspulere og efterfølgende inspektører, der skal tilse ovnens indvendige tilstand og funktionsevne.
I den forbindelse er det et vigtigt sikkerhedskrav, at stilladsmontørerne ifører sig beskyttelsesdragter og masker, når de kravler rundt indvendigt i ovnen.

Planlægning og koordinering

Der er behov for grundig planlægning og koordinering af vedligeholdsopgaverne, når affaldsenergianlægget sættes ud af drift.
Vedligeholdsafdelingen opretter en ”kommandocentral” med daglige morgenmøder, hvor alle de medvirkende fagfolk får koordineret opgaverne, så alle hjælper hinanden i trit med tidsplanen.
Her sidder pladsformanden fra Dansk Stillads Service med ved bordet, så han bedre kan planlægge og prioritere stilladsopgaverne sammen med de andre serviceleverandører.
Løsningsorienteret samarbejde med god tone og hensynsfuld adfærd
Under revisionen på ARC er der travlt. Derfor er jargonen lystig og det forventes, at alle tager hensyn til hinanden og at der findes løsninger i stedet for problemer, når samarbejdet skal fungere optimalt:

”Samarbejde er bare noget vi lægger vægt på. Vi skal have tingene til at ske og glide. Når jeg har lavet en revisionsplan med 300 punkter i nænsom rækkefølge, så har jeg bare brug for nogle leverandører, der hjælper mig med at fikse det for mig i stedet for at pege på problemer”, fortæller Hans Christian Laurenz.
Han fortsætter og giver et konkret eksempel på en ekstraordinær serviceoplevelse, som han har oplevet:
”Jeg har oplevet, at vi var bagud på tidsplanen og vi var nødt til, at få gjort tingene færdige inden deadline. Her blev ”stilladserne” tilbage og gjorde en forskel ved at hjælpe med afsluttende opgaver, der ikke nødvendigvis havde noget med stillads at gøre. Det er fedt!”
Og selvom stilladsmontørerne nogle gange kan fremtone barske, så er oplevelsen hos ARC, at de både er hensynsfulde og fører en rigtig god tone i samarbejdet:
”Det er simpelthen så sjovt. Stilladsmontørerne kan godt ligne ”nogle fandens karle”. Men de er simpelthen så søde, høflige og venlige, når jeg taler med dem”
Også en af serviceleverandørerne på ARC, JCN Industriservice ApS, oplever en god professionel dialog og et velforberedt samarbejde med Dansk Stillads Service:
”Jeg har kun positivt at sige om DSS, som vi har arbejdet sammen med på forskellige værker siden 2017. De leverer stilladser, der er trygge at færdes på. De møder velforberedte med klargjort udstyr og vores formænds direkte dialog med DSS er altid konstruktiv og løsningsorienteret til fordel for kunderne, som ikke skal opleve for meget bøvl”, kommenterer administrerende direktør, Jan Nandfred.

Kommerciel afdeling med begrænset kontakt
I den sammenhæng fortæller chefkonsulent hos ARC, Dorthe Lærke, at hun oplever et godt og positivt samarbejde med Dansk Stillads Service:
”Kontraktforhandlingerne og kontraktstyringen med Dansk Stillads Service oplever jeg som behagelig. De lytter og er oftest hurtige til at tilpasse sig i forhold til vores krav og behov. Men vigtigst af alt, så har vi faktisk begrænset kontakt med kontraktholderne Troels og Klaus. Det er typisk fordi, der ikke er problemer i samarbejdet”.

Andre historier

Tilfredse kunder vil anbefale Dansk Stillads Service til andre
Dansk Stillads Service er en kundeorienteret servicevirksomhed. Og det bedste omdømme i stilladsbranchen er vores strategi. Derfor finder vi det naturligt, at undersøge og dele, hvordan kunderne reelt oplever vores services på stilladsopgaver i byggebranchen og i...

Fritstående stilladsløsning skåner bevaringsværdig ejendom
Arkitekt og hovedentreprenør hylder fleksibel og skånsom overdækning af historisk ejendom. Anvendelse af kraftige jordskruer og flytbar tagoverdækning på hjul. Det gør forskellen. Skærpede krav til stillads og hensyn Oftest kræver det ekstra forsigtighed og et...
Følg med på LinkedIn

Ordentligt samarbejde betaler sig
Få tilsendt informative historier om bygge- og vedligeholdelsesprojekter med ordentligt samarbejde og optimale stilladsløsninger. Det betaler sig.